Velkommen til Boesagerskolen, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Med et stærkt fællesskab, dygtige medarbejdere og engagerede forældre vil Boesagerskolen gøre en forskel – både i klasselokalet og i lokalsamfundet. Vi tilbyder en skolehverdag fyldt med faglighed, kreativitet og spændende aktiviteter, der ruster børnene til fremtiden. Vores børnesyn er baseret på troen på, at alle børn gør det godt, hvis de kan. Dette stiller store krav til os som professionelle om at være nysgerrige og åbne over for det enkelte barns behov og potentialer. Vi ser hvert barn som afhængigt af fællesskabet og som en del af et samlet læringsmiljø, hvor vi alle bidrager til hinandens udvikling.
Vores værdier – troværdighed, fællesskab og faglighed – er fundamentet for alt, hvad vi gør.
- Troværdighed betyder, at vi handler ærligt og ansvarligt, og at vi skaber tillid gennem åben dialog og gennemsigtighed.
- Fællesskab er vores styrke. Vi arbejder for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle føler sig set, hørt og værdsat.
- Faglighed er kernen i vores arbejde, og vi stræber efter at skabe et højt læringsniveau for alle børn gennem en professionel og udviklingsorienteret tilgang.
Vi tror på, at børn lærer bedst, når de føler sig trygge og set – og det er vores vigtigste opgave hver dag. Det er vores ansvar at sikre, at alle børn på skolen får den bedst mulige uddannelse. Vi tror på, at alle parter i barnets skoleliv – både børn, forældre og personale – er vigtige tandhjul i at få denne vision til at lykkes.
For at skabe et godt skoleliv for børnene i Smørum arbejder vi med en varieret og differentieret tilgang til undervisningen. Vi tilbyder skolehaver, musicals, omlagte undervisningsdage hver torsdag (puljedage), temauger og meget mere. Disse aktiviteter er designet til at give børnene mulighed for at lære på mange forskellige måder og udvikle deres kompetencer i tæt samspil med både hinanden og omverdenen.
Skolens SFO ligger på skolens område, og vi samarbejder med de nærliggende klubber Springbrættet og Sødalen, som begge ligger i kort afstand fra skolen. Dette sikrer en sammenhængende hverdag for børnene og understøtter deres trivsel og udvikling.
Skolens SFO er en integreret del af skolen og spiller en central rolle i børnenes hverdag
På vores skole kombinerer vi læring og leg for at give børnene en varieret og motiverende hverdag, hvor de både udvikler sig fagligt og socialt. Vi tilbyder et varieret og alsidigt fritidstilbud, der tager udgangspunkt i børnenes behov for både leg, fordybelse og fællesskab. SFO’en arbejder med varierede værkstedsplaner, hvor børnene kan udfolde sig kreativt og fysisk gennem aktiviteter som billedkunst, sport i hallen og forskellige temaer og events fordelt over året.
En vigtig del af vores arbejde er at inddrage hele skolens faciliteter om eftermiddagen, hvilket skaber rammerne for en dynamisk og spændende hverdag. Aktiviteterne i skolens hjerte, hallen og på vores kreative værksteder understøtter, at børnene får en hverdag præget af variation og mulighed for at udvikle deres interesser og styrker.
Med en meget høj tilslutning til SFO’en ser vi det som vores fornemmeste opgave at skabe et trygt miljø, hvor legen er i fokus, og hvor gode relationer mellem børnene opbygges og styrkes. Vi arbejder målrettet på at sikre, at børnene oplever glæde og fællesskab i deres fritid, og at de gennem vores aktiviteter får mulighed for at udvikle både deres sociale og personlige kompetence